Ledelser

Styrk sundhed og trivsel i skolens rum

Rul ned og få mere information om projektet

– eller meld din skole til Projekt Sund skole

 
 
Digitaledrenge.jpg
 

Næring til læring

Blandt de nye tiltag i Skolereformen kom faget Bevægelse på skemaet og ifølge Undervisningsministeriet gælder det, at du som Skolens leder: ”Skal sikre, at eleverne bevæger sig gennemsnitligt 45 minutter hver dag. Bevægelsen skal være med til at give børn og unge sundhed og trivsel, og det skal understøtte læring i skolens fag.” Men bevægelse giver ikke sundhed og trivsel alene. Sundhed handler også om de vigtige spisepauser, madpakken og drikkevanerne - kort sagt om næring til læring.

*Kilde: Kostens betydning for børns sundhed og overvægt, 2013.


Sundhed og trivsel i indskolingen ifølge Undervisningsministeriet*

Færdighedsmål: Eleven kan samtale om egen sundhed og trivsel
Vidensmål: Eleven har viden om enkle sundheds- og trivselsfaktorer. Som tydeliggørelse af læringsmål for et undervisningsforløb gives følgende eksempel: Eleverne kan redegøre for faktorer, der påvirker sundhed og trivsel, herunder venskaber, familie, kost og motion. Eleverne kan redegøre for, hvordan de kan fremme egen sundhed og trivsel.

*Ifølge Undervisningsministeriet, Emu.dk


 
 

VÆRKTØJ
Sæt din sundhedspolitik i system

Projekt Sund Skole tilbyder en brugervenlig skabelon til at formulere en sundhedsagenda eller kostpolitik for skolen. Print den ud og brug i samarbejde med skolebestyrelsen.

Hent skabelon her


VÆRKTØJ
Giv medarbejderne en god introduktion til projektet

Det er vigtigt for projektets success, at der er intern opbakning. Det er derfor en god idé f.eks. at præsentere projektet på et lærermøde. Benyt denne præsentation om projektet.

Hent præsentation her


Ledelsens rolle. 

Har I en langsigtet strategi?


Det er dig som leder der skal være fyrtårnet, hvis din skole skal have en sundhedsagenda med kostpolitik og føre den ud i livet. Det er dig og din indskolingsledelse, der kan omsætte værdier i praksis og give lærere, forældre og elever retning.

Skolereformen kalder på en sundhedsagenda med en langsigtet strategi for sundhed og trivsel i skoledagen. Det lyder af meget. Men det kræver kun lidt for at komme i gang. Og hvis I gør det helhjertet, kan du til gengæld forvente positive resultater på skolens image indadtil og udadtil og på elevernes sundhed og trivsel. 

 

 

Vær tydelig – sæt dig i spidsen for sundhed og trivsel 

Hvis Projekt Sund Skole skal blive en succes, er det nødvendigt at være meget tydelig omkring budskabet overfor både forældre, lærere og elever.

Stå frem og forklar hvordan i vil være en sundere skole, for indskolingseleverne og deres forældre
Iscenesæt skolens rum sundt fra 1.skoledag i det nye år med Projekt Sund skole plakater
Fremhæv 0. årgang, som nu bliver Årgang Sund
•Forklar eleverne om Projekt Sund Skole ved morgensang
Tag Projekt Sund Skole op på lærermødet
Informer på lærerintra
Kommuniker til forældrene på skoleintra
Opfordrer lærerne til at arbejde med de mange aktiviteter som både italesætter næring til læring i undervisninger og iscenesætter sundhed i skolens rum kreativt

Kort sagt lad Projekt Sund Skole tilføre lidt nyt til skolens mangeårige DNA. 


Blue-3_3000x1500.png

Årgang Sund

Indskolingen i fokus

Projekt Sund Skole koncentrerer indsatsen om indskolingen, specielt 0. årgang, som udnævnes til Årgang Sund. Projekt Sund Skole tilfører et nyt værdibegreb til skolens DNA fra skolestart. Det er et flerårigt projekt, som fastholder fokus på næring til læring fra børnehaveklassen til 3. klasse, år efter år. Projekt Sund Skole startes op i 2017 ved førskolemøder til 0. klasse og skolestart for 1. til 3. klasse.

Involver de rigtige mennesker
For at få succes med Projekt Sund Skole er det meget vigtigt at involvere de rigtige mennesker.

1. Først og fremmest skolebestyrelsen, som jo har ansvar for skolens værdiregelsæt herunder elevernes trivsel
2. Lærerne, som skal lære børnene om begreber som næring til læring og sundhed og trivsel i bred forstand
3. Forældrene, som skal involveres og aktiveres hjemmefra og i skolens rum
4. Eleverne, som skal begejstres omkring deres egen sundhed

 
 

Hold løbende status

Projekt Sund Skole skydes i gang ved skolestart 2017. Når først projektet kører vil der være materiale nok til mindst et år. Alle materialer er udviklet, så de kan genbruges år efter år.

Sørg for at holde løbende status: Er indskolingen på? Holder vi fast i forældrenes rolle? Hvad siger Skolebestyrelsen? Sker der noget der giver anledning til tilpasninger?


Forældre-involvering afgørende for succes

Projekt Sund Skole rammer forældrene ved skolestart, hvor spørgsmålene omkring skolemad og mellemmåltider er flest. Forældrene i indskolingen er søgende og nysgerrige. Projektet ”uddanner” forældre til at tænke sundt fra første skoledag og skaber et positivt afsæt for skole-hjemsamarbejdet.

Forældrene oplever skolen proaktiv på vegne af elevernes sundhed. 


Lærerengagement og passion

Lærere er engagerede mennesker og rigtig mange af dem har en naturlig passion for sundhed og sund mad. Projekt Sund Skole giver dine lærere et omfattende og ambitiøst idekatalog, som tager fat på nærig til læring fra forskellige vinkler. Blandt andet får de en skabelon som de kan bruge til at udvikle en sundhedsagenda for klassen i samarbejde med forældrene.

Sørg for at de er informeret om projektet, så skal de nok tage det til sig. 

PSS kontaktlærer

Projektet foreslår, at du udnævner en intern PSS-kontaktlærer (Projekt Sund Skole), som kan tage ansvaret for, at projektet bliver til noget i praksis. PSS-kontaktlæreren er tænkt som en hjælp og en koordinator, der ikke kræver ekstra tilførte ressourcer, da projektet skal ses som en del af den normale undervisning i indskolingen.

Det praktiske arbejde ligger primært ved skolestart. Kontaktlæreren får materiale til at tage en snak med indskolingens lærere og til at fortælle om Årgang Sund ved forældremøder. PSS-kontaktlæreren får desuden et link til de samlede materialer og en introduktionsvideo ”Projekt Sund Skole/Årgang Sund” med praksisnær vejledning og idéer til undervisningsbrug.


Du kan se materialerne her  >

 
Yellow-1_3000x1500.png

Derfor skal din skole være med:

Skarpere
sundhedsprofil

Både indadtil og udadtil får skolen en klar strategi, hvilket sender tydeligt signal til forældre, medarbejdere og i lokalområdet.

Fokus på
næring til læring

Projektet peger på, at spisepauser, madpakker og drikkevaner er lige så vigtige som bevægelse for at skabe en sund skole.

Positiv
omtale

Skolebestyrelsen får en mærkesag, som giver positiv omtale overfor forældre, lokalsamfund, kommende elever og kommune.

Forældre-
involvering

Projektet giver forældrene en god anledning til at involvere sig i børnenes dagligdag.

Blue-2_3000x1500.png

Tilmeld Projekt Sund Skole

Klik og udfyld formularen – så er din skole med!

Green-3_3000x1500.png